Samtale terapi

Læs mere om samtale terapi her.

Terapi i øjenhøjde

Alle mine konsultationer starter med en samtale, og er det første gang du kommer hos mig, så bruger vi god tid på at tegne et billede af hvor du er og hvad du kommer med.

Ved første konsultation laver jeg en Anamnese, et skema som jeg bruger igennem hele forløbet. Alt hvad vi taler om er selvfølgelig fortroligt.

Jeg studerer psykologi på ID Academy, jeg er første års studerende, og hvis alt går vel er jeg uddannet som psykoterapeut i 2026.

Som ID Psykoterapeut-studerende skal du have:

  • 225 timers færdighedstræning i grupper, hen over de 4 år. 75 timer hvert af de første to år og 37,5 time hvert af de sidste to år.
  • 75 timers færdighedstræning med eksterne klienter hen over 3. og 4. år.
  • 80 timers gruppesupervision hen over de 4 år. 5×4 timers supervion hvert år, hvor der også er krav til “at være på”.
  • 60 egenterapi-timer hos din valgte ID Psykoterapeut. 15 timer om året.
  • Der skal afleveres 4 års-evalueringer og skrives en afsluttende opgave efter 4.år

Samtale Terapi er et fortroligt rum vi to har sammen, hvor vi kommer i dybden med det der rører sig i dig.

Integral psykoterapi er en dynamisk ramme for forståelsen af sindet og forener blandt andet psykoterapi med spiritualitet.

Jeg benytter mig af Ken Wilbers integrale model som baggrund. Jeg har kurser i kommunikation, Eneagrammet, coaching, og arbejder sideløbende med drømmetydning og astrologi i mit arbejde. Jeg har selv haft psykiske problemer tæt inde på livet i mine nærmeste omgivelser, og jeg har en god del erfaring at trække på, så hos mig vil du være i trygge hænder, og forhåbentlig finde et frirum hvor der er plads til dig og alt det du kommer med hjemmefra.

Jeg arbejder tit ned i kroppen, det kan være med kropsøvelser, åndedræts terapi eller homoøpati. Når kroppen tager over, kan sindet give slip og det skaber som regel et rum hvor i tankerne kan slippe.

Ønsker du en zoom konsultation eller en telefonisk konsultation er det muligt. Jeg sætter i snit en time af, og en konsultation koster 550 kr. 

Jeg opfordrer dig til at række ud imellem behandlinger hvis du har brug for det, er du i et fysisk forløb hos mig allerede, tager jeg ikke ekstra for at konsultere dig telefonisk.

Jeg vil gerne på forhånd vide om du har diagnoser eller andre psykiske lidelser, om du tager medicin eller andre væsentlige ting.

Jeg uddanner mig løbende og går i egenterapi, og modtager supervision.

Ønsker du at tale med mig, har du spørgsmål, eller ønsker du at blive ringet op, så brug formularen nedenunder​

- Alexandra

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Er du interesseret?

Er du interesseret og ønsker at høre mere? Giv mig et kald eller benyt dig af de andre kontaktmuligheder på siden. 

Klinik Mild og Blid

Sursvej 3, 4952 Stokkemarke

Klik her for rutevejledning

CVR: 38125443

Læs cookiedeklaration her

Kontaktinformationer 

Telefon: 31 33 31 41

E-mail: hey@mildogblid.dk

sociale medier